Kom til ATK træning med Speedway landstrænerne

Nu begynder ATK træningsskoler for micro og 85cc i speedway. Landstrænerne rejser rundt og besøger klubber, hvor ATK træningsdage er på dagsordenen.

Træningsdagene vil udelukkende være for micro- og 85cc-kørere, og vil forløbe med fælles opvarmning, køreteknisk træning på banen og evaluering med landstræneren.

Klik ind på nedenstående træningsdatoer, som leder dig videre til DMU’s løbskalender, hvor du kan tilmelde dig som kører. Tilmeldingen pr. ATK træningsdag med en af de danske landstrænere koster kun 50 kr.

OBS: Der er kun plads til 8 stk. micro-kørere + 8 stk. 85cc-kørere pr. dag.  

Bonusinfo:

Er du træner eller kender en med trænerpotentiale, kan man også deltage som følge-træner og få sparring med landstræneren under ATK træningsdagene. Skriv til kka@dmusport.dk i god tid, hvis du deltager som følge-træner.

Hans Nielsen
Henrik Møller
Erik Gundersen

Ved yderligere spørgsmål kontakt, ATK Koordinator, Kenneth Kaalund via kka@dmusport.dk.