Hils på de nye ATK trænere
Sidste weekend blev endnu en gruppe uddannet som ATK Klubtræner 1 via DMU’s træneruddannelse. De har gennemført en teoretisk dag og to praktiske motocross-dage med Landstræner, Emil Larsen og ATK Koordinator, Kenneth Kaalund.
Trænerne er blevet klædt på ift. kommunikation, træningslære, idrætsskader, børn og unges udvikling, samt trænerrollen. Fremover kan de bruge deres nye viden om træningsformer hjemme i klubberne og aktivt blive en del af DMU’s ATK-træningsaktiviteter.
DMU’s næste Klubtræner 1 uddannelse begynder januar 2022 og afsluttes senest maj 2022.
Tag en snak med din klub og aftal, om I ser en fælles interesse for din deltagelse ved næste ATK Klubtræner 1 uddannelse, samt din efterfølgende trænerrolle i jeres klub.
Kontakt ATK Koordinator, Kenneth Kaalund, på kka@dmusport.dk ved nærmere interesse, spørgsmål og tilmelding.