Klubtræner: ATK er et effektivt værktøj
Patrick Pedersen er ATK-træner i Road Racing Klub Viking, selvom ATK i Road Racing endnu ikke har de samme målrettede materialer som i nogle af DMU’s andre grene.
Patrick har dog ikke fortrudt, at han tog træner-kurset, da han bruger ATK-værktøjerne aktivt til at forme klubbens unge Road Racing-talenter.
Principperne fra ATK er fleksible og handler kort sagt om at ”træne de rette ting, i den rigtige rækkefølge, og i den rette alder”. Dette har været en stor hjælp i Patricks virke som klubtræner:
– Jeg bruger ATK-principperne til at tilrettelægge den træning, jeg synes, der er gavnlig for kørerne. Jeg er meget opmærksom på at træne pædagogisk og forventer forskellige ting i forhold til deres alder. Vigtigst af alt lægger jeg vægt på, at træningen skal være en god oplevelse for kørerne med succesoplevelser og udfordringer. Når der er sjovt, beholder kørerne interessen og der er større velvilje til at træne de nødvendige og knap så sjove ting, fortæller Patrick.
Fælles sparring er vigtig
Dialogen mellem træner og kørere er meget vigtig for Patrick, så der er enighed og opbakning til at nå de fastsatte mål. Samtidig er det et vigtigt element, hvor kørerne føler sig trygge ved at give feedback.
– Jeg prøver løbende nye ting af for at skabe afveksling. En ”balanceøvelse” kan jo være mange ting, og her har kørerne det meget sjovt, når de f.eks. skal løbe igennem en forhindringsbane. Hvis en øvelser er for lette eller kedelige, siger de det også, og så kan man jo prøve noget andet, fortæller Patrick og fortsætter:
– Så selvom man ved meget om sporten, bliver man ikke en super-træner på førstedagen. Jeg lærer hele tiden noget nyt ved at sparre med kørerne og Kasper Aagren, Klub Vikings anden træner, samt DMU’s ansvarlige for Talent og Elite i Road Racing, og det giver også kørerne mere lyst til at gennemføre øvelserne. På den måde har vi opbygget en fælles forståelse ud fra strukturen og målsætningerne i ATK.
– Det er også herfra, at kørerne flytter sig meget, da man tager de professionelle kørerteknikker seriøst. De kan jo være vant til at køre på deres måde, og så kan det være knapt så sjovt at skulle lære en anden teknik. Her lærer de også, at man ikke skal være god til nye ting første gang. Det kommer hen ad vejen, og det er faktisk også med til at motivere alle, når de første resultater i truppen begynder at vise sig, afslutter Patrick.
(Artikel fra Motorbladet april 2020)