ATK i støbeskeen

Trial adskiller sig fra grene som motocross og speedway på flere måder, og derfor har det også krævet en hel anden tilgang i udformningen af ATK i sporten.

Denne opgave har Thomas Ertmann fra Rebild TrialSport taget på sig, hvor han siden 2018 har vendt og drejet ATK-konceptet, så det på sigt også kan rulles ud i DMU’s trialklubber. Thomas fortæller her om de mange overvejelser og forarbejdet, der til lægger til grund ATK-modellen i sporten:

– ATK-konceptet giver jo nogle overordnet rammer med fokus på målrettet træning ud fra alder og niveau. Når vi kigger på de små kørere i motorsporten, er det derfor forholdsvis let at fange deres interesse i motocross og speedway, da det i bund og grund handler om at køre hurtigst og komme først over målstregen. I trial er teknik og balance det helt centrale for at komme igennem forhindringer, og som udgangspunkt ikke det mest spændende at træne for dem i 3-6 års-alderen.

– Det har krævet en anden måde at tænke ”ATK” på for de mindste trial-kørere, og derfor startede jeg med at søge meget inspiration uden for motorsporten, bl.a. fra trænere i håndbold, fodbold og gymnastik, da man også her fokuserer rigtig meget på at træne teknik. Her blev det ret tydeligt, at leg og historiefortælling er de vigtigste elementer for at engagere de små i træningen og fastholde dem i sporten.

Forældrene er med hele vejen

Et andet centralt element i ATK-træningen i Rebild TrialSport har været inddragelsen af forældrene. De har generelt erfaring med motorsport, og derfor er det ikke et problem for dem at være en del af træningen. Og hvis de ikke allerede har licens og trialmaskine, kommer det ofte til, så de kan køre med.

Som Thomas fortæller, har muligheden for at inddrage forældrene været bærende for træningsformen til fordel for alle parter:

– Det er vigtigt at understrege, at vi ikke ønsker at drive børnehave, forstået på den måde, at forældrene ikke kan ”aflevere” deres børn til træningen og hente dem igen senere. En typisk træning starter derfor med fælles opvarmning, hvorefter hvert barn og forælder træner via forskellige lege på motorcyklen. Særligt for de helt små giver det en ekstra tryghed at træne med sin forælder, og mange forældre tager fra træningen med en endnu tættere relation til sit barn.

– Faktisk inddrager vi alle så meget muligt for at tilpasse træningen og tager gerne imod input. Det har bl.a. resulteret i, at vi nu kører efter et indbyrdes handicap-system, så børn og voksne kan køre mod hinanden i de samme lege – og jeg kan da sige, at de små ofte lammetæver os voksne. Samtidig kan vi her snige lidt ekstra træning ind til de voksne, uden de måske helt opdager det, fordi de har det så sjovt.

Alt dette er blevet til grundmodellen for ATK-trial, som Thomas arbejder på at lave til konkrete materialer ligesom i motocross og speedway. Men som han fortæller, er det en længere proces:

– Vi prøver os frem med forskellige træningsmetoder og tilpasning af lege til sporten, og det kræver meget fintuning og gentagende afprøvning, før vi rammer helt plet. Det betyder faktisk, at det kan tage over en måned at tilpasse den samme leg til både forskellige aldersgrupper og niveauer. Og så tager det selvfølgelig tid, når vi gerne vil opbygge et større kartotek over lege og aktiviteter for ATK-træning i trial.

Resultaterne kan ses

Thomas er ikke i tvivl om, at det store arbejde har båret frugt. Siden opstarten har samtlige små kørere i ”tumlinge”-klassen fortsat i klubben og efterhånden rykket op i ”kadet”-klassen. Samtidig er der stor opbakning til klubbens ugentlige aktiviteter, hvor mange af medlemmerne sjældent misser en træning.

Dette har givet en forhåbning om, at arbejdet i trial også kan smitte af på nogle af DMU’s andre grene samt åbne for et bredere samarbejde i ATK-aktiviteterne:

– ATK giver alle vores sportsgrene nogle gode forståelsesrammer for at træne og blive bedre. Men efter vores arbejde i klubben kan jeg se, at der er rigtig meget at hente ved at tilpasse træningen endnu mere f.eks. gennem leg for de mindre kørere. På den måde er det ikke ATK-teorien, der gør os gode, men vores evne til at få det ned på et lavpraktisk plan og tilpasse det til de mange kørere, som vi har i DMU, fortæller Thomas og fortsætter:

– Derfor håber jeg også på sigt, at vi kan samarbejde mere på tværs af grenene i DMU, hvor ATK-trænerne mødes jævnligt og udveksler erfaringer, øvelser, ideer og træningsmetoder. Jeg tror, det vil være en stor hjælp til at fastholde og uddanne flere klubtrænere, samt at vi alle bliver endnu bedre til at justere træningen i klubben, så det virker bedst for den enkelte kører, afslutter Thomas.

(Artikel fra Motorbladet juni. 2020)