En dag med fokus på træneren – kom med til næste ATK trænersamling – d. 24/9

Er du og andre blevet fristet til at udvikle jer som trænere – måske som ATK-klubtræner?

Så meld dig til næste ATK-trænersamling d. 24. september hos Aalborg Motor Klub. Måske din klub vil bidrage til din udvikling i trænerrollen?

Trænersamlingen afholdes af MX landstræner Emil Larsen og ATK koordinator Kenneth Kaalund.

Man kan kun tilmelde sig arrangementet som træner (og ikke som kører).

Det er ikke afgørende for din deltagelse, om du allerede har ATK træneruddannelsen – alle med træner-potentiale og interesse for at træne kørere lige fra micro til maxi kan deltage.

På dagen stiller Aalborg Motor Klub en lille gruppe kørere til rådighed i forskellige niveauer og aldre, som vil modtage jeres instruktioner. Trænersamlingen vil dermed også fokusere på god kommunikation og instruktion til kørere udfra deres individuelle kørerevner.

  • Dato: Torsdag d. 24/9
  • Tid kl. 16.30-20.00
  • Sted: Furdalsvej 4, 9230 Svenstrup
  • Pris er 100 kr. pr. deltager
  • Betaling på dagen: Via Mobilepay nr. 59816 – ”ATK” skrives i tekstfelt ved betaling
  • Forplejning: Pga. corona vil man selv skulle sørge for mad og drikke
  • Spørgsmål og tilmelding, kontakt: kka@dmusport.dk

Dagen vil foregå med erfaringsudveksling, sparring og praktisk/teknisk træning på banen.

Håber vi ses!